Min første bil

 

 

Morris 8 roadester 1936

 

   
     
     
 

Historien om min første bil:

     
 

Hos smeden på Bagsværd Hovedgade stod denne lille sportsvogn til salg, jeg forelskede mig straks i bilen og besluttede at købe den til den nette sum af Kr.3800. Den 21-5-1961 skrev jeg slutseddel og bilen skulle leveres 14 dage efter.Men således gik det ikke, der gik ca 14 dage mere inden jeg fik leveret bilen. Der var problemer med at få den synet.
Men endelig efter en lille måned fik jeg vognen leveret. Glad og stolt var jeg. Den første tur gik lidt rundt i Bagsværd. Den næste morgen skulle jeg for første gang kører til arbejde i min nye bil, jeg var i lærer i en boligindretnings butik på Lyngby Hovedgade. Jeg kørte til Lyngby og parkerede bilen foeand forretningen, men det var ingen god ide mente chefen, han ville ikke have sådan en gammel kasse stående forand sin butik, så jeg måtte pænt kører om i gården. Ved fyraften spurgte jeg den kvindelige elev om jeg skulle kører hende hjem. Hun sagde straks ja og afsted kørte vi. ikke ret langt fra hennes hjem punkterede venstre baghjul. Nå det kunne nemt klares troede jeg, men det viste sig at reservehjulet som jo sad bag på bilen ikke var til at få af, hjulboltene var slidt næsten rund og hjulnøglen var et nummer for stor. Nu var gode råd dyre, men jeg valgte at kører pigen hjem på et fladt hjul og herefter vendte jeg snuden mod Bagsværd. Lidt udenfor Lyngby mod Bagsværd lå der en tankstation hvor jeg regnede med at kunne få lappet hjulet.Men det kunne ikke lade sig gøre, der skulle et nyt dæk til og det var ikke på lager så en måtte lade bilen stå og kunne først hente de et par dage senerer. Således sluttede min første dag som bilejer.

     
     
         
 

Mit liv med en 25 år gammel bil.

Først vil jeg tilstå at jeg havde overhoved ingen forstand på biler. Jeg kunne starte og køre dem, men det var også næsten alt. I tiden fremover måttte jeg jo prøve at sætte mig ind i teknikken bag en såden tingest. Hertil fik jeg dog god hjælp fra et magasin der hed Skandinavisk Motor Journal ( Jeg har stadig disse blade ). De havde blandt andet en artikelserie der hed " De sorte fingres Klan" hvor de fortalte hvordan man justerede forskellige ting på bilen og også hvordan man foretog småreperationer. Desuden fik jeg også hjælp af en mekaniker der var ansat hos Wilh. Nelleman som jo var impotør af Morris. Alt dette tilsammen gjorde at jeg langsomt fik forståelse for hvad det var jeg havde indladt mig på. Det var en ordentlig mundfuld, også mere end jeg i længden kunne klare. Trode alle disse genvordigheder havde jeg en pragtfuld tid sammen med Morrisen. En morsom ting var at når man nåede op tophastigheden ( ca 85 Kmt) løftede kalesjen sig op i lodret stilling. Skruerne der skulle holde dem nede mod vindspejlet var meget slidte, der var næsten intet gevind tilbage. Det var i første omgang nemt at rette, bare ved at sæt hastigheden ned. Morrisen havde intet varmeapparat, så om vinteren kunne det være en kold omgang. Engang med rimfrost blev vindspejlet fuldstændig iset til. Der var ikke andet at gøre en at slå kalesjen ned og lægge vindspejlet ned mod køleren, det var koldt, men man var vel en viking. Sne og frost havde en god indflydelse på bilens prestationer, nu kunne den lave hjulspind. Men de mere alvorlige fejl var et den ikke bremsede særligt godt. Der skete ofte det at når der blev bremset kraftigt gik den ene bremsebakke skævt og alt trykket forsvandt. Bilen var jo trode alt født med hydrauliske bremser, men denne fejl måtte jeg give op overfor og køre på værksted. En sommeraften kørte jeg og 3 kammerater en tur i drive in bio i Farum, jeg husker ikke hvilken film vi så, men da vi skulle op fra grusgraven hvor filmen blev vist, kunne bilen ikke trække os alle op så 2 måtte ud og skubbe til stor morskab for alle dem med nye biler. Jeg solgte Morrisen efter ca 3 år, koblingen var næsten færdig og jeg ville ikke ofre flere penge på denne gamle bil. En anden væsentlig grund var at jeg kunne købe en halvpart i en Mascot, det trak så meget at jeg først mange år seners ærgede mig over at jeg solgte Morrisen. Jeg fik trods alt kun 4000,00 for den gamle Morris. Når jeg tænker tilbage på den tid med den gamle Morris vil jeg trods alt ikke have været foruden denne sjove og brydefulde tid.

   
         
  Her blev bilen købt hos smeden i bagsværd